For mig er husene billeder på mennesker eller perioder i mit liv. Til tider er jeg i fyrtårnet og føler at lyset skinner klart på den vej jeg skal gå. Andre gange er jeg i det hus, der har en lang trappe, med antennerne ude og ingen vinduer, fordi jeg har det svært, bliver menneskesky og ensom. Når jeg laver husene, er det et forsøg på at gøre det synligt, at jeg ikke er tvunget til at bo i det hus, jeg har boet hele mit liv. Angst og depressioner har været et stort tema i mit liv og hæmmet mig i rigtig mange år. Nu vil jeg bo i det hus, hvor der er højt til loftet, skæve vinkler og plads til at være mig, som jeg er skabt.​ Så jeg laver huse fordi jeg ikke kan lade være, og har brug for at arbejde med min historie.​